Ayahuasca - Shamaner, ceremonier & psykoterapi

Af Hans Erik Rasmussen:
Hans Erik drikker den psykoaktive ayahuasca i en Maloca i Amazonas under en ceremoni med en shaman. Maloca'en tilhører et af centrene hos Psychonauta Foundation. Deres urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Hans Erik drikker den psykoaktive ayahuasca i en Maloca i Amazonas under en ceremoni med en shaman. Maloca'en tilhører et af centrene hos Psychonauta Foundation.

Sjælens lian

Ayahuasca er en psykoaktiv og bevidsthedsudvidende drik, som shamaner blandt oprindelige folk i det vestlige Amazonas gennem årtusinder har brugt til både helbredelse og klarsyn. Oprindeligt var det kun shamanerne, der drak ayahuasca, men først i 1970’erne begyndte tilrejsende europæere og nordamerikanere også at drikke ayahuasca. Senere bredte brug af ayahuasca sig ud over Amazonas’ grænser, og i dag er det muligt at deltage i ceremonier med ayahuasca i både Nordamerika og Europa – også i Danmark.

For at forstå ayahuasca og dens fulde potentiale, er det nødvendigt at tro shamanerne, når de fortæller, at planter og alt andet levende i naturen både er besjælet, intelligent og muligt at kommunikere med.

På de oprindelige sprog i Amazonas har ayahuasca mange navne, men er mest kendt under sammensætninger af de to ord aya og huasca på sproget quechua. Aya kan oversættes til sjæl, ånd eller død person, mens huasca betyder vinranke eller lian. ”Sjælens lian” er derfor en dækkende oversættelse.

En drik med mange navne

En måde at begynde at forstå ayahuasca, er ved at fokusere på de tilnavne, som de oprindelige folk har givet den; la medicina, la purga og la planta maestra.

Shamaner kalder ofte ayahuasca for la medicina, medicinen, og udtrykker dermed, at ayahuasca har en helbredende virkning. På dette punkt er den moderne videnskab enig. Kliniske studier¹ har vist signifikant terapeutisk effekt af ayahuasca på patienter med behandlingsresistente svære depressive lidelser. Studier² har også vist en meget positiv effekt på personer med PTSD.

Et andet tilnavn er la purga, udrensningen. Mange oplever form for udrensning, når de drikker ayahuasca. Helt konkret ved at kaste op og få diarré. Dette skal ikke ses som en ubehagelig, negativ bivirkning, men netop som at ayahuascaen virker. Shamanerne siger, at man i udrensningen ikke blot skiller sig af med affaldsstoffer i maven, men også med negative psykiske spændinger og energier.

Planta maestra fortæller, at shamanerne opfatter ayahuasca som en ”lærerplante”, der lærer én det, som man har brug for at lære. Det er ikke nødvendigvis det samme som det, at man ønsker at lære. Under påvirkning af ayahuasca åbner man op til dybe bevidsthedslag. Oplevelserne under ceremonien kan have form af drømme, visioner, rejser i tid og sted, lyd- og synsindtryk, og giver ofte en forøget viden om en selv og ens relation til omverdenen.

Hertil kan vi med vores vestlige opfattelse af verden følge med. Sværere er det, når shamanerne siger, at de kommunikerer ånder omkring dem og med naturens intelligens, når de drikker ayahuasca.

Shamaner i Amazonas hos Psychonauta Foundation, der udfører ceremonier med den psykoaktive ayahuasca. Denne urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Shamaner i Amazonas hos Psychonauta Foundation, der udfører ceremonier med den psykoaktive ayahuasca.

Ånder og intelligens i naturen

De oprindelige folk i Amazonas ikke bare tror på, men ved, at alt i naturen er besjælet. Nøjagtigt som vi mennesker har en bevidsthed, har også dyr og planter en bevidsthed. Shamanerne fortæller, at hvis de for eksempel skal helbrede en syg person, drikker de ayahuasca, og kan i den tilstand, de kommer i, kommunikere med planterne. Planterne fortæller dem, hvilke planter shamanerne skal blande og tilberede på hvilken måde for at få den nødvendige helbredende effekt.

Shamanerne siger også, at afdøde menneskers sjæl lever videre i en anden dimension, og at de under påvirkning af ayahuasca kan kommunikere med disse. Shamanerne i det vestlige Amazonas deler på dette punkt verdensopfattelse med oprindelige folk i hele verden. Alle naturfolk er sikre på, at alt levende i naturen er besjælet. Den moderne verden kalder naturfolk for primitive ud fra en opfattelse af, at naturfolk endnu ikke har opdaget, at mennesket er den eneste skabning med bevidsthed, og at alt i naturen dermed er ressourcer, som mennesket kan udnytte.

At drikke ayahuasca er at vedkende sig, at naturen er besjælet, og at vi som mennesker er forbundet med alt levende omkring os.

Aktive stoffer i ayahuasca

Ayahuasca er et sammenkog af to eller flere planter. Den centrale plante, der i sig selv kaldes sjælens lian, og som altid er til stede i ayahuasca, er lianen banisteriopsis caapi, der tilhører barbadoskirsebær-familien. Lianens indhold af stoffet harmin har vist sig at have en positiv effekt på blandt andet Parkinsons sygdom, depression og betændelse. En ayahuasca kogt på lianen alene, giver visioner, som dog kan virke mørke og svære at tyde.

Shamaner fortæller, at der skal tilsættes andre planter i ayahuascaen for at give lys og farve til visionerne. I Amazonas er den mest brugte ingrediens blade fra stauden psychotria viridis, også kendt som chacruna, der indeholder det psykoaktive stof N,N-dimethyltryptamin, forkortet DMT. Den menneskelige krop producerer selv DMT, som bliver aktiveret i pinealkirtlen, når vi sover og som gør, at vi drømmer. Drikker man en te kogt på chacruna, registrerer kroppen under naturlige omstændigheder en for høj mængde DMT og giver straks besked til monoamino-oxidase, forkortet MAO, hvilket er enzymer i maven og leveren, om at de skal nedbryde DMT’en. Imidlertid indeholder lianen stoffer, der hæmmer mavens enzymer i at nedbryde DMT’en i ayahuascaen. Således stiger DMT-niveauet op over det naturlige niveau, hvorved de bevidsthedsudvidende processer starter.

Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas. Denne urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas.

Ceremoni med ayahuasca

Indtagelse af ayahuasca sker i både traditionel og moderne sammenhæng i ceremonier, der ledes af en shaman eller en ayahuasquero; det spanske ord for en person, der selv har stor erfaring med at drikke ayahuasca og er trænet i at lede ceremonier. Curandero, der betyder “den der helbreder” er et andet ord for den person, der leder ceremonien.

Ceremonien holdes næsten altid om natten eller i rum, der er mørklagte. Mørke kan også skabes ved, at deltagerne bærer blindfold, når de har drukket. Rummets indretning er et vigtigt element i ceremonien. Udsmykning af rummet og placering af de madrasser, som deltagerne ligger på er med til at skabe en stemning af højtidelighed og respekt for den proces, som plantemedicinen sætter i gang.

Traditionelt synger shamanen icaros under ceremonien. Icaros er ifølge shamanerne musikalske bønner, der tilkalder ånder og kraft i planter, dyr, guder og naturens elementer. For deltagerne giver sangen en form for støtte under ceremonien. I moderne brug spiller ayahuasquero‘en musik over højttaleranlæg.

Ayahuasca er et af de stærkeste psykedeliske stoffer, og kroppens reaktion kan derfor være meget voldsom. Virkningen indtræffer en halv til en hel time efter at man har drukket ayahuascaen. Kvalme, diarré og kropsligt ubehag kommer ofte i starten, og det er nødvendigt at have en skål til opkast og let adgang til toilet. Ubehaget skyldes, at ayahuascaen som en rambuk nedbryder de forsvarslag, som adskiller vores bevidsthed fra vores underbevidsthed.

I moderne brug siger vi, at vi i en ceremoni er på en rejse. Rejsen har ofte to faser. Den første fase er den psykedeliske fase, hvor den rejsende kan se farver, mønstre, dyr og fabelvæsener. Denne fase er ofte kortvarig, og forekommer ikke altid. Den anden fase er indsigtsfasen, som typisk strækker sig over tre-fire timer. Her modtager den rejsende indsigter og læring i form af billeder, kropslige stemninger, lyde og rejser i tid og sted. Man kan opleve at modtage viden og indsigter fra åndelige væsener, og man kan opleve at være forenet med afdøde familiemedlemmer og nære venner i den dimension, hvor vi alle er før vores fødsel og efter vores død. Mange oplever at være forbundet med naturen og andre mennesker. Netop disse dybe oplevelser har en helbredende virkning på mennesker med depression.

Slanger og DNA

Mange oplever at se slanger i ceremonier med ayahuasca, og i alle oprindelige kulturer taler shamaner om meget lange slanger – ofte om to lange slanger, der snor sig om hinanden.

Antropologen Jeremy Narby skriver i sin bog ”The Cosmic Serpent” om, at man under påvirkning af ayahuasca får forbindelse til de informationer, der ligger i ens DNA. Måske er det i virkeligheden i DNA-strengen, at man henter den dybe viden og indsigt, som man får under en ceremoni. Dette er et område, der fortjener med mere forskning.

Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas. Denne urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas.

Psykedelisk psykoterapi

Ayahuasca har vist sig at have stort potentiale som værktøj i psykoterapeutisk arbejde. De indsigter man får på en rejse med ayahuasca, handler næsten altid om problemstillinger og muligheder i ens daglige liv.

Personer der arbejder med ayahuasca bliver mere og mere klar over vigtigheden af at understøtte ceremonierne med integration af oplevelserne. Dette kan ske i gruppesessioner, hvor de rejsende fortæller om egne og lytter til andres oplevelser. Det kan også ske ved sideløbende med ceremonierne at have samtaler med en psykolog eller psykoterapeut.

Mange har formuleret at få ceremonier med ayahuasca kan have lige så stor effekt, som mange års samtaler med en psykolog.

Sådan laves koges ayahuasca og chacrunabladene sammen over bål i Amazonas for at kunne drikke den endelige bryg, som i folkemunde kaldes ayahuasca. Bryggen serveres under en ceremoni med en shaman. Denne urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Sådan laves koges ayahuasca og chacrunabladene sammen over bål i Amazonas for at kunne drikke den endelige bryg, som i folkemunde kaldes ayahuasca.

Ayahuasca og lovgivning

I årene efter år 2000 diskuterede kongresmedlemmerne i Peru, om ayahuasca skulle på listen over forbudte, narkotiske stoffer. De fleste anerkendte de oprindelige folks traditionelle brug af ayahuasca, og så dens muligheder. Derfor vedtog kongressen d. 24. juni 2008 at gøre ayahuasca til en del af landets kulturarv og erklærede, at ayahuasca er “en af de fundamentale søjler i Amazon-indianernes identitet”, der derfor skal beskyttes. Et argument i debatten op til beslutningen var også en rapport skrevet af en psykiater på et medicinsk center i byen Tarapoto, hvor man forsker i behandling af alkohol- og narkotikaafhængighed. Centret er det behandlingssted i Peru, hvor man har størst succes med at afvænne narkomaner og alkoholikere. Klienterne deltager i en ugentlig ceremoni med ayahuasca, og den efterfølgende uge arbejder man terapeutisk med den læring og indsigt, som de har fået under påvirkningen af ayahuasca.

I dansk lovgivning regnes DMT og ayahuasca for narkotika og er forbudt.

Forskning i ayahuasca og andre psykedeliske stoffer

Moderne forskning anerkender ayahuascaens og andre psykedeliske stoffers potentiale. På Rigshospitalet i København forsker man i psylocybin og på Imperial College i London forsker blandt andet danskeren David Erritzøe i psylocybin og ayahuasca. Alle er enige om, at ayahuasca ikke er afhængighedsskabende. Rundt om i verden mødes fagpersoner til konferencer om ayahuasca og andre psykedeliske stoffer.

Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas. Denne urgamle viden mødes med Holitropias viden og uddannelse indenfor psykoterapi.
Ceremoni med en shaman hos Psychonauta Foundation i Amazonas.

Hvis du gerne vil vide med om ayahuasca og andre læreplanter fra Amazonas inkl. links til forskning med mere

Hvis du er interesseret i at tage på et retræteophold med ayahuasca caapi eller junglethe i Danmark

Hvis du er interesseret i at tage på et autentisk retræteophold med psykoaktiv ayahuasca i Amazonas i Sydamerika

Hvis du er interesseret i at købe Hans Erik Rasmussens nye bog om hans erfaringer gennem de sidste 40 år i Sydamerika.