HOLITROPIA, BIRGITTE & HANS ERIK

Vi står i Slangesalen i vores ceremonibygning

Vi brænder for at udvikle vores univers Holitropia og fysisk vores center på Førslev Mølle til et levende centrum og udgangspunkt for bevidsthed. Holitropia står blandt andet for helhed, helligt, tro, ro, tropisk og Utopia.

Vi har været livsledsager siden 1992. Sammen har vi to voksne børn og et barnebarn.

Vi mødte hinanden på Den frie Lærerskole og har rødder i højskoletraditionen, som vores retræter bærer præg af. Vi har begge levet som selvstændige siden 1997, af at videreformidle vores passion som kunstner, eventyrer, forfattere, foredragsholdere og kursusholdere.

I flere år har vi arbejdet tæt sammen som parterapeuter samt skabt flere større rejseprojekter.

Vi frydes over nu at kunne følges endnu mere ad i fælles passion og mission for at åbne og hjælpe flere menneskers hjerter i rejsen hjem til deres egen visdom.

Vi driver vores virksomhed Rasmussen Travel og Holitropia fra Førslev Mølles matrikel.

Vi er på øen Tequila i Titicacasøen, Peru

Vi afholder også andre bevidsthedsløftende arrangementer på Førslev Mølle: kurser, foredrag og cirkler, hvor vi inviterer passionerede facilitatorer indenfor holotropisk åndedrætsterapi, meditation, nærdødssoplevelser, tantra, psilocybinsvampe, MDMA mm.

HANS ERIK RASMUSSEN F. 1963

Portrætbillede af eventyrer, psykoterapeut og rejseleder Hans Erik Rasmussen om ydre og indre rejser
Portrætbillede af eventyrer, psykoterapeut og rejseleder Hans Erik Rasmussen

Jeg leder både indre og ydre rejser.

Indre rejser

Den vigtigste “rejselederuddannelse” til indre udforsknings- og udviklingsrejser er en 5-årig uddannelse til Organisk Psykoterapeut (gestalt- og kropsterapi). Hertil kommer kurser, workshops og uddannelser med:

  • Den spirituelle dansepraksis 5Rhythms
  • Mandekursus hos Thomas Friis
  • Ayahuasca på en række centre i Peru
  • En lang rækkeworkshops og forløb med tantra
  • Læreruddannelse (fri-, efter- og højskolelærer)
  • Gymnastikleder

Jeg har ledet mandegrupper i mit eget Herreværelset, ledet gruppeterapi i TUBA – unge af alkoholiske forældre, jeg har klienter i individuel terapi og jeg laver parterapi sammen med Birgitte.

Ydre rejser

Jeg er eventyrer og medlem af Eventyrernes Klub. Jeg har gennemført lange ekspeditioner i Andesbjergene og Amazonas, og har sammenlagt opholdt mig knap syv år i Sydamerika. Jeg taler, læser og skriver flydende spansk.

Gennem mange år har jeg ledet rejser i Sydamerika, og har siden 2014 drevet rejsebureauet Rasmussen Travel, hvor jeg har specialiseret mig i at skræddersy rejser og løse en bred vifte af opgaver i Sydamerika bl.a. TV-produktioner. I 2024 har jeg droslet den traditionelle del af rejsebureauet meget ned for at fokusere på de indre rejser.

Jeg har en omfattende viden og erfaring med psykoaktive stoffer i Amazonas. Jeg har opholdt mig sammenlagt mere end over ét år hos oprindelige folk i Peru, Brasilien, Bolivia og Venezuela.

Ayahuasca

Jeg deltog første gang i en ceremoni med ayahuasca i Peru i 2013, og har i årene siden deltaget i utallige retræter og ceremonier på en række centre i både Amazonas og Andesbjergene i Peru samt i Danmark.

Bøger og foredrag

Samtidig har skrevet en lang række bøger, arbejdet som redaktør og holdt over 900 foredrag med Sydamerika som omdrejningspunkt.

Jeg er oprindelig uddannet efter- og højskolelærer og har tidligere arbejdet som lærer på både fri-, efter- og højskole.

BIRGITTE GYRD F. 1965

Portrætbillede af Birgitte Gyrd

Jeg har levet som fuldtids billedkunstner fra 1997 -2016 se Gyrd Art.    Som relationsterapeut og feminin retræteleder fra 2017- nu.

Men jeg mærker at det er NU, vi skal anvende de psykoaktive substanser – den psykedeliske plantemedicin – på en ansvarlig og groundet måde til hurtigere at gennembryde vores forsvarsmurer. Verden har brug for helbredelse af vestens traumaer, så vi får en større indsigt i, hvordan vi passer på vores hellige jord.

Igennem 28 års eget helingsarbejde samt formidling til andre, har jeg dygtiggjort og uddannet mig indenfor organisk psykoterapi, krops- og danseterapi, drømmetydning og meditation, holotropisk åndedrætsterapi, clairvoyance samt kunstterapi. Denne viden ønsker jeg at bringe videre og anvende viist i integrationsarbejdet med vores ayahuascarejsende.

Jeg har anvendt både psilocybin, kambo og ayahuasca, og erfaret, at jeg ikke behøver fulde doser for at få kontakt til min sjæls beskeder. I stedet mikrodoserer jeg i skiftende perioder med rød fluesvamp og ayahuasca.

HANS ERIKS UDDANNELSESDIPLOMER

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem”.
– Einstein

TILKNYTTEDE FAGPERSONER

Vi tillægger sikkerhed meget meget høj betydning. Derfor samarbejder vi med en række meget kompetente og erfarne fagpersoner. De rådgiver, er sparringspartnere og deltager nogle gange i samtaler med potentielle ny deltagere i retræter og ceremonier.

Speciallæge i Psykiatri
Vi har en tidligere speciallæge i psykiatri og overlæge i Region Sjælland tilknyttet. Han læser de spørgeskemaer, hvor vi er den mindste i tvivl om en potentiel deltager skal afvises. Han deltager også i nogle af samtalerne med potentielle deltagere. Vedkommende er endvidere uddannet psykoterapeut.

Privatpraktiserende læge
Vi har en erfaren læge tilknyttet, der har haft egen praksis i 22 år. Hun vejleder med hensyn til forskellige mediciners virkning i forhold til kemien i ayahuascaen.

Psykolog
Vi har en psykolog med speciale i psykoaktive stoffer tilknyttet som vores teams supervisor.

Efter aftale med vores fagpersoner, bringer vi ikke deres navn her, men oplyses gerne, når vi kender jer.

TILKNYTTEDE ASSISTENTER

Vi har flere erfarne assistenter tilknyttet vores retræter. Vi har altid mindst een med på hvert retræte, nogle gange flere.

Det er forskelligt, hvem der assisterer os. Men fælles for dem alle er, at de selv har erfaring med psykoaktive substanser, har stor empati, og ønsker at støtte andre videre i deres udvikling. Alle har været deltager på mindst en ceremoni hos os.

VORES ERFARING MED AYAHUASCA KOMMER FRA

VI har lært af både meget traditionelle shamaner og ledere og shamaner på moderne centre i Sydamerika. Hans Erik har derudover også deltaget i ceremonier med ayahuasca seks forskellige steder i Danmark.

På hver deres måde har de enkelte facilitatorer inspireret til udviklingen af vores egen form, ramme og indhold.

OPHOLD HOS YANOMAMI SHAMANER I VENEZUELA

Billede af en pige med sin mor i hængekøje i Venezuela hos yanomami folket
Billede af en pige med sin mor i hængekøje i Venezuela hos yanomami folket

I 1994 oplevede Hans Erik for første gang shamaner i Amazonas arbejde med psykoaktive planter. Han opholdt sig to måneder hos folket yanomami i venezuelansk Amazonas. I en lille måned boede han i en landsby, hvor beboerne kun otte år tidligere havde fået kontakt med den moderne verden. Shamanerne hos yanomamierne var dermed Hans Erik første inspirationskilde.

Han fik lov at overvære ceremonier, hvor landsbyens shamaner uddrev onde og sygdomsfremkaldende ånder af en lille pige, der lå i hængekøjen ved siden af. Det var kun shamanerne der indtog det psykoaktive pulver yopo. I den trancetilstand de kom ind i, kunne de se de onde ånder, “trække” dem ud af den syge pige, og på den måde helbrede hende.

Yopo indtages ved at shamanerne gennem et rør puster pulveret op i næsen på hinanden. Virkningen indtræder meget hurtigt. Ligesom ayahuasca indeholder yopo stoffet DMT.

STUDIE HOS SHIPIBO-SHAMANER I AMAZONAS

Her vises en shaman, der synger under en ayahuasca ceremoni i Amazonas
Shaman synger under ayahuasca ceremoni i Amazonas

I Perus del af Amazonas har Hans Erik opholdt sig i længere tid på ayahuasca-centret Psychonauta Foundation, hvor shamaner fra folket shipibo synger icaros – hellige sange under ceremonierne.

Samtaler med shamanen Francisco har givet Hans Erik stor viden om den funktion og effekt, som sangene har.

SAMARBEJDE MED CENTRET PSYCHONAUTA FOUNDATION

Gruppebillede foran et af Psychonautas centre i Amazonas
Gruppebillede foran et af Psychonautas centre i Amazonas

Vi samarbejder med centret Psychonauta Foundation i peruansk Amazonas og afholder nogle af vores retræter hos dem.

Hans Erik er meget inspireret af ledernes måde at facilitere ceremonier, og den måde som de håndterer deres lederrolle. Han er i løbende kontakt med centrets ledere.

Centret arbejder med flere typer plantemedicin og lærerplanter.

KURSUS PÅ CENTRET TAKIWASI I PERU

Hans Erik på ayahuasca kursus på Takiwasi center i Peru
Hans Erik på ayahuasca kursus på Takiwasi center i Peru

Hans Erik har aflagt et meget inspirerende besøg på Takiwasi Center for the Rehabilitation of Drug Addicts and Research on Traditional Medicines.

Centret åbnede i 1992 og har siden brugt ayahuasca som fundament i moderne terapeutisk arbejde med at afvænne personer med afhængighed. Et videnskabeligt studie af centrets første syv års arbejde dannede grundlag for, at den peruanske regering i 2008 anerkendte ayahuasca som en del af landets kulturelle arv.

CEREMONIER HOS SACRED VALLEY TRIBE I PERU

Ceremonirummet hos Sacred Valley Tribe i Peru
Ceremonirummet hos Sacred Valley Tribe i Peru

Gennem årene har Hans Erik flere gange deltaget i ceremonier med ayahuasca hos Sacred Valley Tribe nær bjergbyen Cusco i Peru. Senest i maj 2023.

I Pisac bor mange spirituelt interesserede mennesker fra Europa og Nordamerika. Til ceremonierne spiller og synger mange af de personer, der jævnligt deltager i ceremonier.

Hans Erik er meget inspireret af denne moderne måde at gennemføre ceremonier på.

RETRÆTER & CEREMONIER PÅ SAPAN INKA

Gruppebillede i Sapan Inka i Peru
Gruppebillede i Sapan Inka i Peru

Vi har brugt Sapan Inka i bjergene nær Cusco til korte retræter med ayahuasca som afslutning på lange vandreture.