MIN ERFARING MED AYAHUASCA KOMMER FRA

Jeg har lært af både meget traditionelle shamaner og ledere og shamaner på moderne centre i Sydamerika. Jeg har derudover også deltaget i ceremonier med ayahuasca seks forskellige steder i Danmark.

På hver deres måde har de enkelte facilitatorer inspireret til udviklingen af min egen form, ramme og indhold.

OPHOLD HOS YANOMAMI SHAMANER I VENEZUELA

Billede af en pige med sin mor i hængekøje i Venezuela hos yanomami folket
Hos yanomami folket i Venezuela overværede jeg shamanerne lave en helbredelsesceremoni for denne pige.

I 1994 oplevede jeg for første gang shamaner i Amazonas arbejde med psykoaktive planter. Jeg opholdt mig to måneder hos folket yanomami i venezuelansk Amazonas. I en lille måned boede jeg i en landsby, hvor beboerne kun otte år tidligere havde fået kontakt med den moderne verden. Shamanerne hos yanomamierne var dermed min første inspirationskilde.

Jeg fik lov at overvære ceremonier, hvor landsbyens shamaner uddrev onde og sygdomsfremkaldende ånder af en lille pige, der lå i hængekøjen ved siden af. Det var kun shamanerne der indtog det psykoaktive pulver yopo. I den trancetilstand de kom ind i, kunne de se de onde ånder, “trække” dem ud af den syge pige, og på den måde helbrede hende.

Yopo indtages ved at shamanerne gennem et rør puster pulveret op i næsen på hinanden. Virkningen indtræder meget hurtigt. Ligesom ayahuasca indeholder yopo stoffet DMT.

STUDIE HOS SHIPIBO-SHAMANER I AMAZONAS

Her vises en shaman, der synger under en ayahuasca ceremoni i Amazonas
Shipibo-shamanen Francisco synger under ayahuasca ceremoni i Amazonas

I Perus del af Amazonas har jeg opholdt sig i længere tid på ayahuasca-centret Psychonauta Foundation, hvor shamaner fra folket shipibo synger icaros – hellige sange under ceremonierne.

Samtaler med shamanen Francisco har givet mig stor viden om den funktion og effekt, som sangene har.

SAMARBEJDE MED CENTRET PSYCHONAUTA FOUNDATION

Gruppebillede foran et af Psychonautas centre i Amazonas
Gruppebillede foran et af Psychonautas centre i Amazonas

Jeg samarbejder med centret Psychonauta Foundation i peruansk Amazonas og afholder nogle af vores retræter hos dem.

Jeg er meget inspireret af ledernes måde at facilitere ceremonier, og den måde som de håndterer deres lederrolle. Jeg er i løbende kontakt med centrets ledere.

Centret arbejder med flere typer plantemedicin og lærerplanter.

BESØG PÅ CENTRET TAKIWASI I PERU

Hans Erik på ayahuasca kursus på Takiwasi center i Peru
Hans Erik på ayahuasca kursus på Takiwasi center i Peru

Jeg har aflagt et meget inspirerende besøg på Takiwasi Center for the Rehabilitation of Drug Addicts and Research on Traditional Medicines.

Centret åbnede i 1992 og har siden brugt ayahuasca som fundament i moderne terapeutisk arbejde med at afvænne personer med afhængighed. Et videnskabeligt studie af centrets første syv års arbejde dannede grundlag for, at den peruanske regering i 2008 anerkendte ayahuasca som en del af landets kulturelle arv.

CEREMONIER HOS SACRED VALLEY TRIBE I PERU

Ceremonirummet hos Sacred Valley Tribe i Peru
Ceremonirummet hos Sacred Valley Tribe i Peru

Gennem årene har jeg flere gange deltaget i ceremonier med ayahuasca hos Sacred Valley Tribe nær bjergbyen Cusco i Peru. Senest i februar 2024.

I Pisac bor mange spirituelt interesserede mennesker fra Europa og Nordamerika. Til ceremonierne spiller og synger mange af de personer, der jævnligt deltager i ceremonier.

Jeg er meget inspireret af denne moderne måde at gennemføre ceremonier på.

RETRÆTER & CEREMONIER PÅ SAPAN INKA

Gruppebillede i Sapan Inka i Peru
Gruppebillede i Sapan Inka i Peru

Vi har brugt Sapan Inka i bjergene nær Cusco til korte retræter med ayahuasca som afslutning på lange vandreture.

UDDANNELSESDIPLOMER

“Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem”.
– Einstein

HANS ERIK RASMUSSEN F. 1963

Jeg leder både indre og ydre rejser.

Indre rejser

Den vigtigste “rejselederuddannelse” til indre udforsknings- og udviklingsrejser er en 5-årig uddannelse til Organisk Psykoterapeut (gestalt- og kropsterapi). Hertil kommer kurser, workshops og uddannelser med:

  • Den spirituelle dansepraksis 5Rhythms
  • Mandekursus hos Thomas Friis
  • Ayahuasca på en række centre i Peru
  • En lang rækkeworkshops og forløb med tantra
  • Læreruddannelse (fri-, efter- og højskolelærer)
  • Gymnastikleder

Jeg har ledet mandegrupper i mit eget Herreværelset, ledet gruppeterapi i TUBA – unge af alkoholiske forældre, jeg har klienter i individuel terapi og jeg laver parterapi sammen med Birgitte.

Ydre rejser

Jeg er eventyrer og medlem af Eventyrernes Klub. Jeg har gennemført lange ekspeditioner i Andesbjergene og Amazonas, og har sammenlagt opholdt mig knap syv år i Sydamerika. Jeg taler, læser og skriver flydende spansk.

Gennem mange år har jeg ledet rejser i Sydamerika, og har siden 2014 drevet rejsebureauet Rasmussen Travel, hvor jeg har specialiseret mig i at skræddersy rejser og løse en bred vifte af opgaver i Sydamerika.

Jeg har en omfattende viden og erfaring med psykoaktive stoffer i Amazonas. Jeg har opholdt mig sammenlagt mere end over ét år hos oprindelige folk i Peru, Brasilien, Bolivia og Venezuela.

Ayahuasca

Jeg deltog første gang i en ceremoni med ayahuasca i Peru i 2013, og har i årene siden deltaget i utallige retræter og ceremonier på en række centre i både Amazonas og Andesbjergene i Peru.

Bøger og foredrag

Samtidig har skrevet en lang række bøger, arbejdet som redaktør og holdt over 900 foredrag med Sydamerika som omdrejningspunkt.

Jeg er oprindelig uddannet efter- og højskolelærer og har tidligere arbejdet som lærer på både fri-, efter- og højskole.

Portrætbillede af eventyrer, psykoterapeut og rejseleder Hans Erik Rasmussen om ydre og indre rejser
Portrætbillede af eventyrer, psykoterapeut og rejseleder Hans Erik Rasmussen